La merenda - et udtryk du burde kende til
Hvis der er ét italiensk udtryk, som virkelig indkapsler hverdagsglæde og nærvær, så er det la merenda. Det er ikke et stort måltid, og det er heller ikke bare “en snack”. Det er et lille pusterum i dagen – et øjeblik, hvor man stopper op, deler noget simpelt og giver sig selv lov til at nyde.
La merenda har altid været en naturlig del af hverdagen i Italien. Noget man ikke planlægger i detaljer, men egentlig bare gør. Især som barn var det et fast ritual og et, der stadig sidder dybt i mig.
EFTERMIDDAGENS LILLE PAUSE
Jeg husker tydeligt eftermiddagene hos min familie i Italien. Når klokken var ved at være omkring 14/15 var det tid til La merenda. Det var bare noget der skete. Et stykke biscotatta med marmelade, lidt frugt eller en simpel kiks med sin eftermiddags kaffe eller te.
Det handlede ikke om, hvad der var på tallerkenen, men om øjeblikket. Man satte sig ned. Sammen. Snakkede lidt, grinede, tog en pause. Jeg glædede mig altid til La merenda, endnu et øjeblik man kunne bruge sammen.
La merenda er hverken travl eller kompliceret, men mere som en blid overgang mellem frokost og aftensmad.
MERE END MAD
Det, jeg først senere har forstået, er, at la merenda handler om meget mere end at stille sulten. Det er en måde at være i dagen på. At give plads til pauser. Til det uformelle. Til det, der ikke behøver være perfekt. Til at kunne bruge noget tid sammen og få grinet og talt.
I Italien er det helt naturligt at tage sig tid til disse små øjeblikke. De bliver ikke set som spild af tid, men som en del af livet. Noget, der binder dagen og familien sammen.
HVAD JEG HAR TAGET MED MIG
I dag har jeg taget la merenda med mig – også selvom hverdagen ser anderledes ud. Det er blevet en påmindelse om, at alt ikke behøver være stort og gennemført.
Når jeg udvikler opskrifter, tænker jeg ofte i den samme bane. Enkle råvarer. Få elementer. Noget, der er let at dele og let at holde af. Mad, der passer ind i livet og er til for at blive nydt, sammen.
DE SMÅ ØJEBLIKKE BETYDER NOGET
La merenda har lært mig, at de små pauser er vigtige. At man giver sig lov til at føle en stemning, minder og nærvær. Og at det netop ofte er i de uformelle øjeblikke, at de bedste minder opstår.
Jeg håber, at du også får lyst til at tage la merenda med ind i din hverdag. Ikke som en regel, men som en følelse. Et lille stop. Noget simpelt. Noget, der gør dagen lidt mere rolig og lidt mere italiensk.