Villa Tobanelli
Velkommen til Villa Tobanelli – vores families sommerhus på Sardinien.
Huset har plads til 12 personer og rummer to dejlige badeværelser. Den store terrasse indbyder både til solbadning og hyggelige middage under åben himmel. Terrassens smukke stenbelægning er nænsomt lagt af landsbyens murer, der har placeret hver eneste lille sten i hånden og som alle er fundet som reststen og givet nyt liv her.
Villaen rummer flere rummelige soveværelser med gode opbevaringsmuligheder og en indretning, der kombinerer traditionelle sardinske materialer med en enkel, nordisk æstetik. Køkkenet fungerer som et naturligt samlingspunkt i huset, mens de hyggelige opholdsrum skaber rammerne for nærvær og afslapning. De håndlavede detaljer og brugen af genbrugsmaterialer understreger husets autenticitet og særlige karakter.
Alt i Villa Tobanelli er bygget og renoveret af min far, hvilket giver huset en helt særlig sjæl og personlighed. Tag dig tid til at opleve husets unikke design og den varme, autentiske atmosfære.
Villa Tobanelli kan desuden lejes via Booking.com, hvor du kan se tilgængelighed og priser. Se her.
Området
Villaen ligger i den lille landsby Onifai i provinsen Orosei. Her finder du ingen masseturisme – kun ro, natur og en fredfyldt stemning, hvor tiden synes at stå stille.
Tips
Tag til Spiaggia Marina og lej en speedbåd, så du kan udforske nogle af de mest betagende strande, du nogensinde vil opleve. Langs Golfo di Orosei finder du prisvindende strande med krystalklart vand og dramatiske klippeformationer. Tøv ikke – tag afsted og oplev det selv.
Du kan også tage på vandretur i Gola di Gorropu – en spektakulær kløft med ruter i forskellige sværhedsgrader, omgivet af imponerende natur.
Spis din morgenmad ude på terassen, under den store parasol.
Hvor finder man stedet?
Adresse
Largo San Giorgio 21,
08020 Onifai,
Sardinien, Italien
Hjemmeside:
http://onifai.naturatecnica.dk/ og booking.com
Overnatning i huset omkring fra 2.200 kr.